Tilbage

Nationalparker versus Grokraft
De nationale naturparker dækker under 1 % af det danske landskab. Grokraft projektet kan overføres til 60 % af det danske landskab - nemlig al jord udenfor bymæssig bebyggelse.

Om nationalparkerne - opstart:
I nationalparkerne forsøger man at genskabe naturen "fra oven af". Man tager et stykke landskab og sætter nogle køer eller heste ud på det. Nogle insekter lægger æg i dyrenes ekskrementer, og så kommer der flere insekter. Man lukker for dræningen, som ellers førte vandet bort og dermed sænkede grundvandstanden, så traktorerne kunne køre tidligt om foråret uden at køre fast i mudder. Og når der kommer mere vand, er det jo godt for planternes rødder. Og der er frø, som har ligget i jorden og ikke spiret i årevis - men som nu gør det - og så spirer nogle "sjældne vilde" planter. Man skal ikke have træer, som oprindeligt hører til i fremmede verdensdele. For når de vælter og ligger på jorden, er der ikke de biller og andre insekter, som bygger bo i det døde træ. Man skal i stedet kun have gamle danske træsorter. For når de dør, er der også gamle danske arter af biller og andre insekter, som begynder at gnaske i disse træer. Man skal have små enge og åbninger i bevoksningen, for det er på grænsen mellem træer, buske og åbent areal, at noget nyt etablerer sig. Man skal have græssende dyr, for ellers vokser græsset sig for stort - og kvæler det liv, der er nede ved jordoverfladen. Alt det giver mere biodiversitet. Men mange biologer mener, at det vil tage tusinde år, inden livet i jorden bliver genskabt.

Om Grokraft - opstart:
Vi genskaber naturen "fra neden af". Den danske jord er næsten som beton - og der er kun liv i de øverste 5 centimeter. Derfor starter vi med at lave dybe sprækker i jorden - og sår græsser, der sender dybe rødder ned til grundvandet. Vi sår masser af andre græsser - og resultater bliver, at hele den øverste meter af jorden bliver fyldt med rødder. Vi pløjer så med hest eller med mini-traktor og kun i 10 centimeters dybde. Resultatet bliver, at alle rødderne i den øverste meter af jorden bliver som én stor svamp fuld af vand. Selv efter mange måneders tørke er der stadig vand i den øverste del af "svampen". Vi indsamler jord fra urørt natur - og i den er der gode jord-bakterier. I dag er det umuligt i Danmark. Så vi samler bakterier i Sverige og det østlige Polen. Bakterierne opformerer vi i komposter, hvor vi sørger for, at de får en alsidig god kost med alle grundstoffer og rigeligt at drikke. Og så spreder vi bakterierne ud på jorden, hvor de formerer sig nedad og fylder hele den øverste meter af jorden, hvor der er vand, som de kan drikke, og døde rødder, som de kan spise. Bakterierne udskiller syre, som opløse ler og sand - og danner en næringsvæske, som planternes rødder suger til sig, så planterne også får alle grundstoffer i sig. Når dyrene og mennesker spiser sådanne planter, får man alle grundstoffer i sig. Det er ægte biodiversitet. Vores erfaring er, at det tager 3-4 år at genskabe livet fuldt ud i jorden på denne måde. Man kan godt undervejs plante buske og træer - og der kan også komme dyr på arealet. Og allerede efter det første år kan man begynde at avle fødevarer på arealet.

Om nationalparkerne - hvilke dyr:

Det er som oftest heste eller okser - og de skal passe sig selv. Derfor vandrer de rundt for at finde de planter, som de gerne vil spise. Og derfor synes mange, at nationalparkerne skal indhegnes, så dyrene bliver indenfor hegnet - og ikke er til fare for trafikken. Der er er ikke noget samarbejde mellem dyr og mennesker. Dyrene skal passe sig selv. Hvis der er en meget hård vinter, kan man eventuelt fodre dem lidt, så de ikke dør. Dyrene bliver heller ikke vant til mennesker - og særligt dyr med horn kan være farlige for mennesker, hvis dyrene for eksempel har unger, som de vil forsvare.

Om Grokraft - hvilke dyr:

Vi skal have cirka 10 høns. For engang imellem opstår der ubalance i naturen - og så kommer der pludselig et år med millioner af sommerfugle, som lægger æg i vore grønsager. Og når æggene klækker, kommer der også millioner af larver. Hvis man ikke har høns, æder larverne alt det, som vi menneske skulle spise. Men har man høns, æder de alle larverne. Vi skal også have ænder, for de spiser alle de snegle, som ellers ville æde vore grønsager. Vi skal have katte, som æder de mus og rotter, som ellers om vinteren kommer ind i vore huse og æder al vores mad. Og vi skal have hunde, som holder ræve og andre rovdyr væk fra vore høns og ænder, som ellers vil blive dræbt. Vi skal have geder, som dels skaber åbninger mellem træerne - og dels æder de grove og giftige planter, som andre græsædende dyr ikke vil røre. Og vi skal have grise, som roder op i jorden rundt om træerne - og fungerer som træernes tandbørster, der holder uønskede parasitter væk. Så skal vi have forskellige arter af græssende dyr, fordi de alle sammen spiser forskellige græsarter. Så skal vi have masser af biller. De laver gange nede i jorden, så regnvandet hurtigt kommer ned til grundvandet, hvorfra det suges opad og trækker alle gode stoffer med sig op. Og billernes gange sørger også for, at der kommer ilt og kvælstof ned til alle planterødder. Ind imellem opstår der forrådnelser, og derfor skal vi have regnorme, som æder alt det rådne. Vi skal have en løs jordoverflade, så masser af flyvende insekter kan grave sig ned og lave deres bosteder i jorden. Og disse insekter er nødvendige for at bestøve alle de forskellige planter, som vi har. For at holde insekternes antal på et passende niveau, skal vi have en masse forskellige fugle. Naturen er så vis, at der til enhver plante-art også er en insekt-art. Disse insekter er gavndyr og æder de planter, som er syge, så disse planter ikke smitter andre planter, som så også bliver syge. Grokraft er omkredset af buske, som dyrene ikke kan mase sig igennem. Men arealet er så stort, at dyrene ikke føler behov for at forlade området. De føler sig hjemme.

Om nationalparkerne - kød:
Vi har haft en årrække fra 1600-1920 med "den lille istid", hvor vi kun kunne overleve ved at spise kød. Det er vi ikke nødt til længere. Og mange mennesker synes så, at det er sødt, at vi har nogle parker, hvor der går nogle store dyr, som ikke skal slagtes - men at de enten bliver spist af rovdyr eller dør af sult eller alderdom.

Om Grokraft - kød:
Når man spiser kød, kommer der syre i blodet. Det ætser årerne indvendig, så der frigives små flager, der flyder rundt i blodet. De har let ved at danne blodpropper, og det er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark. De fleste dødsfald sker i hjemmet kort efter, at man har spist. Syren ætser også tænderne, så der kommer huller. Og det ætser musklerne, så de kommer gigt. Leddene bliver ætset, så de fleste over 50 år skal have kunstige hofter og/eller knæ. Syren giver en slags rus, der svarer til den rus, som narkomaner får. Og det giver den illusion, at kød smager godt. Hvis man spiser de fødevarer, som vi vil lave på Grokraft, smager de betydelig bedre end kød - og man vil få det bedre både fysisk og psykisk. Det er vores erfaring, at mennesker, der er vant til at spise kød - men som så får gode grønsager, korn og frugt med alle grundstoffer i - synes, at maden smager godt, og at de ikke længes efter kød.

Planter indeholder cirka 2 % protein - og det er som oftest rigeligt. Kød indeholder op til 30 % protein. Det giver et energi-pust, som gør, at man bliver lidt sløv, men at man kan holde ud at bruge sin krop i længere tid. I mange primitive kulturer spiser man et par mundfulde kød eller fisk 2-3 gange om året. I gamle dag spiste man nogle æg om foråret - samt slagtede et lam, inden man gik i gang med forårsarbejdet. Hvis man spiser 200 gram kød, tager det 3-4 uger for kroppen at fordøje det. Hvis man spiser mere, ødelægger man kroppen. På Grokraft er vi 99 % veganere - men kan godt ind imellem lave nogle animalske retter til dem, som vil have det.

Om nationalparkerne - fællesskab mellem dyr og mennesker:
Dyrene oplever, at mennesker er farlige, fordi mennesker ind imellem ser sig nødsaget til at skyde dyr. Ligesom menneskene holder sig på afstand af dyrene - holder dyrene sig på afstand af mennesker.

Om Grokraft - fællesskab mellem dyr og mennesker:
For mange år siden - inden den lille istid - var det dyrene, der opsøgte mennesker. Her var der masser af mad året rundt. Her var der en stald, så man kunne sove trygt om natten - uden at være bange for rovdyr. Og her opstod et samarbejde mellem mennesker og dyr. Alt det, som dyrene gjorde af sig selv, var til gavn for mennesker - i form af regulering af ubalancer i naturen. Men der opstod også en familiefølelse. Alle dyrene fik navne og blev behandlet lige så kærligt som mennesker. Sådan har vi det også på Grokraft. Dyrene vil gerne gøre noget for mennesker. De store stærke dyr vil gerne være trækdyr. Men de er lige så dovne og selviske som mennesker. Men ligesom vi godt gider at arbejde, hvis vi får en god løn for det - gider dyrene også, hvis de får en god løn. Når et trækdyr har arbejdet, skal man umiddelbart efter give belønningen. Og det skal være 4 retter super lækker mad, så dyret oplever, at det var hele arbejdet værd. Det kan være korn, gulerødder, et æble og velduftende hø. Det er vigtigt, at maden skal indeholde alle grundstoffer - også sukkerstoffer og olier. Og mængden skal afpasses i forhold til, hvor meget arbejde der er udført. For dyrene er lige så dårlige som os til at holde op, når kroppen egentlig er mæt. Og så kan man bliver meget syg - og maven kan sprænges osv.

Når en menneske-baby eller en dyre-baby skal introduceres for dyre-familien, skal alle dyr på skift snuse til det nye medlem - og den aller-øverste i hierarkiet (staldmesteren) skal vise, at den nye er velkommen, og at vi alle skal passe på vedkommende. Det kan dyrene sagtens finde ud af. For at opretholde harmoni, skal man altid fodre hver dyreart i en bestemt rækkefølge - så den, der er øverst i artens hierarki, får først - dernæst nummer 2 i hierarkiet osv. For menneskeartens vedkommende er der jo flere parallelle hierarkier, sådan at alle på skift er nummer 1 osv. Det skal man indrette sig efter. Men det kan man ikke overføre på dyrearterne.

Om nationalparkerne - familie:
Man forestiller sig, at alle arter lever hver for sig. Mennesker holder sammen i en menneske-familie. Én dyreart holder sammen i én dyre-famile. En anden dyreart holder sammen i en anden dyre-familie osv. Forestillingen om, at alle arter lever hver for sig skyldes, at mennesker gennem tiden har jaget og myrdet dyr.

Om Grokraft - familie:
På et tidspunkt forestiller vi os, at de 60 % af al jord, som ligger udenfor byerne, bruges på en ny og anderledes måde. I dag er det marker - og på 80 % af dem dyrkes foder til dyr. Vi forestiller os, at kødproduktionen stopper, og at der genopstår små og store fællesskaber, hvor mennesker og dyr er en stor fælles familie, hvor dyrene udfylder nogle funktioner - og mennesker udfylder andre funktioner i et produktionsfællesskab, hvor man ikke længere behøver at importere en masse fødevarer fra ulandene - men i høj grad er selvforsynende.

Vild natur:
Rundt om produktionsfællesskaber skal der så være vild natur med harer, ræve, hjorte, ulve, ørne osv. Men her kan mennesker også færdes. Vi forestiller os, at der kommer tusindvis af stier og jordveje på kryds og tværs, hvor man kan vandre, køre cykel, køre med hestevogn mm. Hvis man for eksempel har kørt med hestevogn på besøg i en nabo landsby, kan man på vej hjem lægge sig til at sove i hestevognen, mens hesten trasker hjemad. Så får man en lille lur, indtil hesten vrinsker og meddeler, at vi nu er kommet hjem.

Ligesom et husdyr elsker blid rytmisk musik, bør man også ind imellem optræde med musik for de vilde dyr. Så danner de ring rundt om musikanterne i 10-15 meters afstand. De klapper ikke. Men de er helt stille og lytter til det fantastiske, som mennesker kan præstere. Og hvis vi ikke skyder dem, vil mange af dem komme helt tæt på os.

 


Her ses en af de vildeste i den vilde natur, som der er på Grokraft.